Skriv en personlig festtale
på 2 minutter

Kære Anne og Thomas, Jeg har kendt Anne i over tyve år nu. Og i alle de år har hun haft én gennemgående egenskab: Hun er fuldstændig umulig at imponere. I folkeskolen kunne drengene stå på hænder, lave tricks på skateboard og prøve alt muligt — Anne kiggede bare op fra sin bog og sagde "nå." Så da hun en dag ringede til mig og sagde "Mikkel, jeg har mødt én" — og hendes stemme lød anderledes — så vidste jeg, at det her var noget helt særligt. Det var til Henriks sommerfest i 2018. Anne, du fortalte mig bagefter at Thomas havde brugt halvanden time på at diskutere italiensk madlavning med dig, og at han faktisk vidste hvad soffritto var. Jeg tror det var der, det skete. Ikke fordi han kendte soffritto — men fordi han var den første, der matchede din nysgerrighed. Thomas, der er noget du skal vide om Anne. Når hun vælger nogen, så vælger hun dem for altid. Hun er den mest loyale person jeg kender. Dengang i gymnasiet, da jeg dumpede matematik og var overbevist om at mit liv var ovre, var det Anne der mødte op med pizza og en plan. "Vi laver en ny plan," sagde hun. Ikke "det går nok." En plan. Sådan er Anne. Og I to sammen — det giver bare mening. Jeg har set jer til middage hvor I diskuterer som om I er de eneste i lokalet, og jeg har set jer i køkkenet hvor I danser rundt om hinanden som om I har gjort det i hundrede år. Thomas, du får Anne til at grine på en måde jeg aldrig har hørt før. Og Anne, du får Thomas til at slappe af på en måde hans familie siger de aldrig har set. Der er et italiensk udtryk — "trovare la propria metà" — at finde sin anden halvdel. Jeg ved Anne hader klichéer, så jeg siger det på en anden måde: I gør ikke hinanden komplette. I var allerede komplette. I gør hinanden modigere. Og det er det fineste jeg ved. Kære gæster — vil I rejse jeres glas for Anne og Thomas. For kærlighed, for mod, og for at der altid er soffritto i køleskabet. Skål!